fbpx

Tekstforfatning

Fængslende tekstforfatning

Ord skaber relationer. Og de rigtige ord skaber resultater.

Som tekstforfatter formidler jeg jeres budskaber klart, præcist og med en vinkel, der gør dem relevante for målgruppen. Med min journalistiske baggrund evner jeg at skære ind til kernen og finde den historie, der gør jeres virksomhed interessant – ikke bare informativ.

Jeg arbejder strategisk med content marketing og producerer blandt andet PR- og profilmateriale, natives og advertorials, kampagnetekster, annoncer, webtekster og artikler.

Fællesnævneren er troværdighed, gennemarbejdet research og en tone, der passer til jeres brand – uanset om I er en mindre virksomhed eller en etableret organisation.

Annonce for visitfyn.dk

Kampagne: Fyn skal det være

I samarbejde med JFM og Destination Fyn udviklede og skrev jeg syv artikler til kampagnen “Fyn skal det være”. Kampagnen var målrettet de danskere, der under coronapandemien måtte aflyse deres udlandsferie og havde brug for et nyt, attraktivt feriemål tættere på hjemmet.

Fortællingen tog afsæt i fynboernes særlige omhu og gæstfrihed: At Fyn stod klar – gennemtænkt, tryg og ekstra ferieklar. Artiklerne kombinerede inspiration, lokale historier og konkrete oplevelser, der gjorde det let for målgruppen at vælge Fyn til.

Kampagnen blev eksekveret på tværs af flere platforme for at sikre bred gennemslagskraft, herunder trykte magasiner, dagblade, sociale medier og tv-reklamer. Resultatet var en sammenhængende fortælling, der både ramte følelserne og skabte handling.

Se annonce