…Vi har brugt Mette Mathilde gennem længere tid på Woman, og jeg kan ærligt sige, at der ikke er en finger at sætte på hendes arbejde. Hun har et fantastisk talent for at komme på spændende og skarpt vinklede historier, og ikke mindst for at finde de helt rigtige cases. Woman vil gerne fortælle almindelige kvinders ualmindelige historier, og især denne type artikler leverer Mette Mathilde til topkarakter. Læserne elsker dem også, hvilket vi kan se på vores ratings, der altid ligger i top på hendes artikler. Og som en herlig bonus for en kontrollerende planlægningstype som mig, så bliver alle deadlines og aftaler overholdt til punkt og prikke – og de få gange, der er opstået udfordringer med en artikel, har hun løst dem hurtigt og effektivt. Mette Mathilde har Womans varmeste anbefalinger….Digital projektleder, Bo Stray Christiansen, Kræftens Bekæmpelse:
…I 2016 tog vi fat i Mette Mathilde Skeel-Gjørling, fordi vi havde et brændende ønske om at fortælle de ægte historier om kræft, om hvem det rammer, hvad det gør på godt og ondt – og hvor man står efter sådan en omgang. Vi ville have danskerne til at mærke kræftsagen, når de mødte os digitalt, og den opgave mente vi, at Mette Mathilde var den rigtige til. Hendes sprog og ærlige skrivestil fangede straks vores opmærksomhed, da vi var på jagt i freelancejunglen. Samarbejdet med Mette Mathilde blev helt, som vi havde forestillet os. Vi fik en længere række artikler, som gik helt ind under huden på os og danskerne. For eksempel kan jeg fremhæve historien om Mario, som mistede sin mor til lungekræft. Det har været en fantastisk proces for os og muliggjort, at vi har kunnet give Mario mere end 500.000 eksponeringer på Facebook, en masse likes og besøg til vores website – og Mario har samlet over 90.000 kr. ind til kræftsagen. Hvis man har brug for historier, der virkelig kan mærkes, kan jeg på det varmeste anbefale Mette Mathilde Skeel-Gjørling som samarbejdspartner…
Redaktør, Julia Lahme, Lahme Kommunikation:
…Mette Mathilde Skeel-Gjørling har som en del af et redaktionelt team af freelanceskribenter i 2014-2015 leveret en lang række artikler til inspiredbykids.dk; et e-univers fra børnetøjsbrandet name it til online-begejstrede forældre, redaktionelt styret og kurateret her fra Lahme Kommunikation. Mette Mathilde har fra første færd bidraget til projektet med professionalisme og helstøbte produktioner, hvor hun hverken har været bange for at tage udgangspunkt i de personlige og humoristiske sider af sig selv og sine børn, eller at skrive mere traditionelle livsstilsartikler med familiefokus. Vi har oplevet Mette Mathilde som en solid og idérig journalist, en dygtig skribent og en pålidelig leverandør. Hun mestrer sit fag og er samtidig fleksibel i forhold til nye udfordringer og nye formater og tager pænt i mod kritik. Vi har været glade for samarbejdet med Mette Mathilde og giver de bedste anbefalinger og god karma med på vejen…Redaktør, Charlotte S. Nygaard, Magasinet Sund i Syd:
…Idésprudlende, knalddygtig storyteller. Tre ord, der meget enkelt rammer ind i essensen af journalist Mette Mathilde Skeel-Gjørling. Mette Mathilde har selv banket på vores dør med fantasirige, men ikke desto mindre dybt aktuelle og interessante emner, som ingen andre journalister har overvejet at skrive om, men som alligevel er skræddersyede til Sund i Syds læsere. Vi bliver jævnligt kontaktet af freelancejournalister på bladet, men afviser som udgangspunkt de fleste, da vi allerede har et fast team af velskrivende journalister. Mette Mathilde bed sig imidlertid fast – både i bladet og i redaktørens hukommelse – med sine uden undtagelse velskrevne menneskehistorier, der bygges op som enmedrivende fortælling. Med både emnerne og sin særlige skrivestil adskiller hun sig fra mængden på den mest positive måde. Uanset emnet bliver det aldrig kedeligt eller uvedkommende, og sproget er altid på tårnhøjt niveau med en sikker sans for grammatisk korrekthed…Redaktionschef, Marie Brocks Larsen, TURBINE forlaget:
…Fra første møde med Mette Mathilde har hun udvist et kæmpe engagement, stor idérigdom og et knokler-gen. Fagligt er Mette Mathilde ikke kun en meget dygtig journalist/forfatter, men også et menneske med store ambitioner, som kommer til udtryk ved de høje krav Mette Mathilde stiller til sig selv og sine omgivelser. Hun er initiativrig, detaljeorienteret, grundig og tålmodig på samme tid, så man kan helt være sikker på, at produktet mellem hendes hænder bliver godt. Mette Mathilde har en ligefrem og ærlig stil, der gør hende til en vellidt sparringspartner. Hendes kommunikationsform er direkte og saglig velfunderet, hvilket betyder at en samtale eller møde med Mette Mathilde aldrig er spild af tid. Samtidig er hun sød, venlig og smilende; Hun er med andre ord en person, man har lyst til at drikke kaffe med efter en hård arbejdsdag…Search Specialist & Partner, Tina Halkjær Jensen, OnlinePartners:
…Mette Mathilde udviser stort engagement og grundighed i hendes arbejde. Hun er meget professionel og ambitiøs og stiller høje, men ikke urimelig krav til såvel arbejdsgiver som sig selv. Mette Mathilde har en meget lige til tone og stil som gør, at man ikke spilder tiden og kommer direkte til sagens kerne. Samtidigt er der altid et venligt glimt i hendes kommunikation som gør, at hun er nem at arbejde sammen. Med disse egenskaber kan jeg kun anbefale hende som samarbejdspartner…Forfatter, Suzanne Skærbæk Pedersen, medskribent på “Ikke i år, skat”:
…Jeg har skrevet bogen ‘Ikke i år, skat’ sammen med Mette Mathilde. Det var et fantastisk forløb, hvor jeg lærte hvor kreativ, og hårdtarbejdende Mette er. Hun forstår at gøre selv den mest stive fortælling levende samtidig med, at hun ikke går på kompromis med sit arbejde. Hun er perfektionistisk til fingerspidserne, hun ved, hvad hun vil, og hvad hun mener. Hun er samtidig nem at arbejde sammen med, da hun er god til at lytte, konfliktløse og i fællesskab træffe de rigtige beslutninger for produktet…Redaktionschef, Marianne Holst Hyrlov, TV 2/FYN:
…Mette Mathilde er idérig, ansvarlig, stædig og professionel. Hun behandler kilderne ordentligt, hun brænder for sine historier, og hun arbejder med historien til hun er tilfreds. Desuden er hun en dygtig historiefortæller. Hun har styr på sin dramaturgi og sans for billedfortælling. Foruden Mette Mathildes faglige kvalifikationer vil jeg fremhæve, at hun er en venlig og energisk person…Se kunder